Alle fomer for tyskkurser
Jeg tilbyder en lang række forskellige tyskkurser på alle niveauer, både for enkeltpersoner og grupper.
Tyskkurserne varierer fra meget intensive crashkurser med mange timers undervisning om dagen over 1-2 uger til en ugentlig undervisningsaften over en periode over et par måneder.
Kurser i erhvervstysk
Jeg tilbyder også dagskurser, der har fokus på f.eks. telefonkommunikation på tysk, mailkommunikation på tysk, erhvervstysk helt generelt eller lignende.
Korte kurser i erhvervstysk
Jeg afholder også korte tyskkurser, der for eksempel varer en halv dag eller en hel dag. Netop ovennævnte kurser i tysk kommunikation via telefon eller mail egner sig fortrinligt til korte tyskkurser, idet der er mange standardiserede “byggesten” i telefonsamtaler eller i mailkommunikation.
Skræddersyede tyskkurser
Desuden har jeg afholdt en lang række tyskkurser med fokus på en bestemt branche eller et bestemt indhold, herunder for eksempel indenfor administration, detailhandel, ejendomshandel, Femernbælt, førstehjælp, grænseoverskridende projektsamarbejde, politiarbejde, rekruttering af arbejdskraft, sejlsport, sikkerhed, turisme og meget, meget andet. Og det ville glæde mig også at få lov til at stifte bekendtskab med din branche.
Tandemkurser – tysk og dansk sprog og kultur mødes
Jeg har erfaring med afholdelse af tandemkurser, der på samme tid er for danskere, der ønsker at lære mere tysk, og for tyskere, der gerne vil lære mere dansk. Her mødes tyskere og danskere om det, de har tilfælles, nemlig interessen for hinandens sprog og kultur. Som “biprodukt” opstår der relationer tværs over grænsen, der dannes netværk, og der opstår endda venskaber.
Tandemkurser er derfor særligt velegnede for organisationer, foreninger, offentlige myndigheder eller lignende, der skal i gang med eller ønsker at uddybe et grænseoverskriden dansk-tysk samarbejde.
Men ikke mindst kan tandemkurser arrangeres sådan, at deltagerne får en rigtig sjov oplevelse ud af det, der kan nedbryde barrierer og motivere til mere samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse.
Tyskundervisning der, hvor DU er – eller også online
Tyskundervisningen kan foregå i din virksomhed, i dit hjem eller et helt andet sted – og så er der ikke mindst online-kurserne, der er en meget fleksibel og behagelig måde at lære tysk på.
Før du starter på et tyskkursus hos mig
Inden du går i gang med et tyskkursus hos mig, vil der så godt som altid være en indledende telefonsamtale, hvor vi taler om dit mål med tyskundervisningen, dine forventninger til dit tyskkursus, tyskkursets indhold og om dine nuværende færdigheder, hvad angår det tyske sprog. Det giver mig mulighed for at planlægge et tyskkursus, der passer til din situation. Og det har ikke mindst også den fordel, at vi allerede før kurset har etableret en personlig kontakt – en god basis for en optimal sprogindlæring.
Afklaring af dit tysksproglige niveau
Jeg har en årrække været beskikket censor for både undervisningsministeriet og integrationsministeriet i Danmark. Som censor skal man lynhurtigt kunne analysere sig frem til og bedømme det sproglige niveau hos de mennesker, der er til eksamen. Denne årelange træning gør, at jeg meget hurtigt kan danne mig et indtryk af dine færdigheder og udfordringer på tysk og således sætte ind med en målrettet tyskundervisning, der passer til netop dig.
Telefonsamtale inden din tyskundervisning starter
Hvis du er med på det, vil jeg derfor gerne foretage en niveauafklaring på tysk, der normalt foregår over telefonen og består i en lille samtale på tysk. Det tager som regelikke længere end 5 til 10 minutter. Jeg er dog meget bevidst om, at det ikke er alle, der føler sig tryg ved at tale tysk i telefonen. Og hvis man af en eller anden årsag stort set ikke kan tale tysk, så bortfalder niveauafklaringen på tysk selvfølgelig. Dette har jeg stor respekt for. Niveauafklaringen er ikke andet end et tilbud til dig.
Kursusbevis ved afslutning af din tyskundervisning
Ved alle former for tyskkurser får du hos mig et deltagerbevis, hvis du ønsker det. Dette gælder både korte tyskkurser som for eksempel kurser i telefontysk eller mailkommunikation, men også lange tyskkurser som for eksempel crashkurser på én eller to uges varighed.
Flere oplysninger om min tyskundervisning
Uanset, om du er en privatperson, ansat i en virksomhed eller medlem af en forening, ser jeg frem til at drøfte dine hhv. jeres behov og ønsker i forbindelse med tyskundervisning.